Partiets storhedstid var i 1980'erne med et toppunkt ved valget i 1984, da 23,4 procent af vælgerne, havde de konservative som deres foretrukne parti.
Det var dengang de såkaldte yuppier også havde deres storhedstid.
Den 1. november 2022 blev det til 3,7 procent - en solid fremgang, men alligevel en skuffelse for partiet, der i meningsmålingerne op til vanget havde ligget markant højere.
Inge Støjbergs Danmarksdemokraterne var kommet på banen, og det kostede stemmer.
SF's store valg var i 1987, da partiet nåede op på 14,6 procent afstemmerne.
Valget den 1. november 2022 er det vælgermæssige, foreløbige højdepunkt for partiet. 7,9 procent blev det til, efter en ny ledelse bl.a. afskrev de såkaldte ultimative krav.
Partiet beskriver sig selv som hverken blå eller rød, hvilket er noget af en tilsnigelse. Når det gælder nationaløkonomi og skattepolitik er partiet helt blåt. Kun når det gælder indvandring er partiet delvis ovre i den røde lejr - nogenlunde som de radikale.
Siden er gået markant tilbage for partiet, bl.a. på grund af interne stridigheder. Men det måske mest afgørende slag mod partiet er nok Socialdemokratiets markante kursskifte i udlændingepolitikken.
Tidligere var DF det første socialt ansvarlige parti, der for alvor forsøgte at sætte foden ned overfor den ukontrollerede indvandring. Langt hen ad vejen, er DF derfor blevet et offer for sin egen succes.
1. november 2022 fik partiet kun opbakning fra 2,6 procent af vælgerne.
Men efter valget i 2019 gik det galt. Formandsopgør, markante udbrydere mv. satte gang i vælgerflugten, og den 1. november 2022 måtte partiet nøjes med 13,3 procent - det dårligste resultat siden 1988.
Den 1. november 2022 var det kun til 5,1 procent af vælgerne, der satte kryds ved Ø.
Herunder direkte links til politikdelen på partiernes hjemmesider (ikke nordatlantiske):
Socialdemokratiet§ 30
Stk. 1. Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret til dette, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt omdømme gør ham uværdig til at være medlem af Folketinget.
Stk. 2. Tjenestemænd, som vælges til medlemmer af Folketinget, behøver ikke regeringens tilladelse til at modtage valget.
§ 31
Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges ved almindelige, direkte og hemmelige valg.
Stk. 2. De nærmere regler for valgrettens udøvelse gives ved valgloven, der til sikring af en ligelig repræsentation af de forskellige anskuelser blandt vælgerne fastsætter valgmåden, herunder hvorvidt forholdstalsvalgmåden skal føres igennem i eller uden forbindelse med valg i enkeltmandskredse.
Stk. 3. Ved den stedlige mandatfordeling skal der tages hensyn til indbyggertal, vælgertal og befolkningstæthed.
Stk. 4. Ved valgloven gives nærmere regler vedrørende valg af stedfortrædere og disses indtræden i Folketinget samt angående fremgangsmåden i tilfælde, hvor omvalg måtte blive nødvendigt.
Stk. 5. Særlige regler om Grønlands repræsentation i Folketinget kan gives ved lov.
§ 32
Stk. 1. Folketingets medlemmer vælges for fire år.
Stk. 2. Kongen kan til enhver tid udskrive nyvalg med den virkning, at de bestående folketingsmandater bortfalder, når nyvalg har fundet sted. Efter udnævnelse af et nyt ministerium kan valg dog ikke udskrives, forinden statsministeren har fremstillet sig for Folketinget.
Stk. 3. Det påhviler statsministeren at foranledige, at nyvalg afholdes inden valgperiodens udløb.
Stk. 4. Mandaterne bortfalder i intet tilfælde, før nyvalg har fundet sted.
Stk. 5. Der kan ved lov gives særlige regler om færøske og grønlandske folketingsmandaters ikrafttræden og ophør.
Stk. 6. Mister et medlem af Folketinget sin valgbarhed, bortfalder hans mandat.
Stk. 7. Ethvert nyt medlem afgiver, når hans valg er godkendt, en højtidelig forsikring om at ville holde grundloven.
§ 33
Folketinget afgør selv gyldigheden af sine medlemmers valg samt spørgsmål om, hvorvidt et medlem har mistet sin valgbarhed.