De seneste folketingsvalg
Se hvordan vælgerne fordelte deres stemmer på samtlige opstillingsberettigede partier fra 1994-2022.
De rød-blå blokke går i opløsning
Efter tre år med en socialdemokratisk mindretalsregering er det tid til forandring. Ikke med Mette Frederiksen (S) som statsminister, men med et ensfarvet regeringsgrundlag.Ingen af de traditionelle blokke fik simpelhen tilstrækkelig vælgeropbakning til at kunne skrive et bæredygtigt regeringsgrundlag. Især ikke hvis Mette Frederiksen skulle undgå en advokatvurdering i minksagen.
Socialdemokratiet og rød blok sejrer
Ved valget onsdag den 5. juni 2019 måtte den borgerlige regering og statsminister Lars Løkke Rasmussen aflevere Statsministeriet til Socialdemokratiet og Mette Frederiksen.Socialdemokratiet danner en mindretalsregering.
Blå blok genvinder regeringsmagten
Efter fire år med Helle Thorning-Schmidt som statsminister genvinder blå blok regeringsmagten torsdag den 18. juni 2015.Først med Venstre som eneste regeringsparti - siden udvidet med de konservative og Liberal Alliance.
Rød blok får magten efter 10 år i opposition
Socialdemokratiets formand, Helle Thorning-Schmidt, kunne efter valget den 15. september 2011 sætte sig i Statsministeriets kontorer, selvom partiet gik tilbage.De borgerlige holder fast
De borgerlige vinder igen. Dog ikke så stort som i 2001
Udlændingepolitikken fejer Socialdemokratiet af banen
Rød blok klarer den lige
Socialdemokratiet taber vælgere - men bevarer magten
Grundloven
Den første danske grundlov er fra den 5. juni 1849, og den afløste enevældens forfatning fra 1665.Den seneste grundlov er fra 5. juni 1953, og her fastslås det i § 34, at "Folketinget er ukrænkeligt. Enhver, der antaster dets sikkerhed eller frihed, enhver, der udsteder eller adlyder nogen dertil sigtende befaling, gør sig skyldig i højforræderi." Strafferammen er fængsel i op til 16 år eller livstid.
Man fritages ikke for ansvar, selv om man har fået en ordre til at angribe Folketinget. Hvis f.eks. en soldat eller en politibetjent får sådan en ordre, skal han/hun nægte at adlyde den. Det er heller ikke tilladt at forstyrre Folketingets arbejde ved f.eks. at demonstrere i Folketingssalen. Dog bliver man ikke dømt for højforræderi - normalt medfører det en bøde.
Der er 179 medlemmer, hvoraf 2 er fra Færøerne og to er fra Grønland. Man skal være dansk statsborger for at kunne stemme. Man skal også bo i landet - have dansk folkeregisteradresse. Dog kan man godt stemme, hvis man er i udlandet for Udenrigsministeriet, er udsendt af en dansk myndighed, virksomhed eller forening. Valglovens § 2.
Valgretsalderen er pt. 18 år.
Kongen (statsministeren) kan til enhver tid udskrive valg. Men senest hvert fjerde år, skal der afholdes folketingsvang (§ 32).