Folkeafstemninger om EF og EU

Medlemskab af EF

• Dato: mandag 02.10.1972
• Om: Danmarks tiltrædelse af De Europæiske Fællesskaber
• Gyldige ja-stemmer: 1.958.043 - 63,3 % (af alle gyldige). 56,7 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 1.135.755 - 36,7 % (af alle gyldige). 32,9 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 89,6
Alle valgresultater er fra Folketingets: Folkeafstemninger i Danmark (pdf)

Den 1. januar 1973 var Danmark en del af EF.

Afstemningen kom efter mange års voldsom politisk debat om hvorvidt EF ville udvikle sig til en overstatslig union eller ej. Store demonstrationer blev afholdt, og snesevis af bøger med argumenter for og imod blev udgivet.

Befolkningen var splittet, og det var de de politiske partier også.

Nej-partierne bestod af Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti, Retsforbundet og Venstresocialisterne.

Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var officielt for et EF-medlemskab, men i deres respektive folketingsgrupper var der udbredt modstand. Også hos de borgerlige, var der modstandere af medlemskabet.

Alt i alt havde statsminister Jens Otto Krag (S) dog et flertal i Folketinget for et ja til EF, og svaret til de unionsbekymrede var, at en politisk union ikke var en realistisk mulighed.

Danmark var på det tidspunkt med i EFTA, European Free Trade Association (Den Europæiske Frihandelssammenslutning), der blev oprettet i 1960 og bestod af Storbritannien, Danmark, Norge, Sverige, Schweiz, Østrig og Portugal (de syv).

Både i Danmark og Storbritannien var den folkelige uvilje mod et overnationalt samarbejde udtalt, og i Danmark opstod Folkebevægelsen mod EF i april 1972 som et tværpolitisk bevægelse mod medlemskabet af EF.

Erhvervsorganisationerne med Landbrugsrådet spidsen var for, mens store dele af fagbevægelsen var betænkelig.

I sidste ende sejrede de økonomiske argumenter, herunder især adgangen til et stort marked for landbrugsvarer og EF's landbrugsordninger.

Men medlemskabet af EF var også en del af et europæiske magtspil.

Storbritannien havde tidligt indset, at EF var ved at udvikle sig til et stærkt, økonomisk og politisk fællesskab, som landet gerne ville have snor i, hvorfor der blev søgt om medlemskab to gange i 1960'erne. Den franske præsident, Charles de Gaulle, nedlagde dog veto med britisk medlemskab, da det ville begrænse Frankrigs indflydelse som den dominerende nation. Vesttyskland var fortsat præget af 2. Verdenskrig, og havde primært en interesse i at være med. Først da De Gaulle måtte træde tilbage efter ungdomsoprøret i Paris, kom der fra 1969 gang i forhandlingerne.

Danmark fulgte dengang slavisk Storbritannien, vores vigtigste marked, og fra 1973 var Danmark, Storbritannien og Irland medlemmer af EF.

EF-pakken

• Dato: torsdag den 27.02.1986
• Om: EF-pakken: Danmarks tiltrædelse af EF-pakken (Europæiske Fælles Akt) (vejledende afstemning)
• Gyldige ja-stemmer: 1.629.786 - 56,2 % (af alle gyldige). 42,0 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 1.268.483 - 43,8 % (af alle gyldige). 32,7 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle):
• EF-pakken trådte i kraft den 1. juli 1987.

Et flertal i Folketinget udenom regeringen var imod EF-pakken, hvorfor statsminister Poul Schlüter måtte udskrive en folkeafstemning for at få den vedtaget. Nej-partierne var Fremskridtspartiet, Socialistisk Folkeparti, Venstresocialisterne ligesom dele af Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre var imod.

EF-pakken var det kompromis, som Storbritanniens konservative premierminister, Margaret Thatcher, kunne være med til på EF-topmødet i Bruxelles i december 1985.

Et mål med EF-pakken var at styrke det indre marked, så EF-landenes industrier blev mere konkurrencedygtige, især overfor USA, hvis økonomi buldrede frem under præsident Ronald Reagan.

Bl.a. skulle godt 300 tekniske handelshindringer afskaffes over de næste fem år.

EF-pakken ville også udbygge det udenrigspolitiske samarbejde, ligesom der skulle formuleres en fælles europæisk udenrigspolitik. Dog forsat som et mellemstatsligt samarbejde.

Europa-Parlamentet skulle også have mere magt, dog med små skridt. Parlamentet fik f.eks. en ny samarbejdsprocedure, så det skulle høres to gange i forbindelse med nye forslag om det indre marked.

Netop mere magt til Europa-Parlamentet var en af hovedårsagerne til, at Socialdemokratiet afviste EF-Pakken.

Europa-Parlamentet har siden fået en betydelig større indflydelse, og denne indflydelse afspejler nøje den overstatslige unions fremmarch.

Statsminister Poul Schlüter forsøgte at lægge låg på den farlige unionsdebat ved efter topmødet i december 1985 at erklære, at det nu ligger fast, at "der ikke bliver nogen union. Den er taget af bordet. Unionen er ikke længere aktuel." I den afsluttende TV-debat op til folkeafstemningen den 27.02.1986 gik han skridtet videre og erklærede unionen "stendød".

Men unionen var langt fra død, som danskerne kunne forvisse sig om i 1992, da de skulle stemme om Maastricht-traktaten.

I Ministerrådet kunne ny lovgivning på dette område i højere grad vedtages med kvalificeret flertal. Medlemstaterne kunne dog i nogen grad bevare egne, og strengere, regler, når det gjalt miljø og arbejdsmiljø.

Ambitionerne forud for vedtagelsen af EF-pakken var langt større end det endelige resultat, der blev vedtaget på det nævnte topmøde i december 1985. Bl.a. havde havde landene i en årrække forhandlet egentlige unionsplaner i den norditalienske by, Stresa. De kom op af skuffen igen, da lejligheden bød sig efter Berlin-murens fald.

Maastricht-traktaten

• Dato: tirsdag den 02.06.1992
• Om: Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten
• Gyldige ja-stemmer: 1.606.442 - 49,3 % (af alle gyldige). 40,2 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 1.653.289 - 50,7 % (af alle gyldige). 41,7 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 82,2

Med Maastricht-traktaten tager EF-samarbejdet det første store skridt mod en egentlig union. Også af navn: EF bliver til EU - den europæiske union.

Hovedindholdet af Maastricht-traktaten er at danne en egentlig økonomisk og monetær union med en fælles valuta (euroen) og fælles økonomiske politikker, der gør en sådan union funktionsdygtig. F.eks. regler for hvor store landenes offentlige gæld må være (60% af BNP) og hvor store budgetunderskud, der tillades.

Samordningen af landenes økonomiske politikker skulle ske fra 1. januar 1994, den fælles valuta og oprettelsen af Den Europæiske Centralbank skulle være på plads senest den 1. januar 1999.

Maastricht-traktaten indfører også en fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (den såkaldt søjle 2) og et samarbejde om retlige og indre anliggender søjle 3). Søjle 1 er videreførelsen af de traditionelle EF-samarbejder.

Som nævnt havde disse unionsplaner været på bordet i årevis (selvom statsminister Poul Schlüter havde erklæret unionen for stendød). Faktisk går planerne om en økonomisk og monetær union helt tilbage til 1969 med Werner-rapporten, der har navn efter den luxembourske premierminister, Pierre Werner.

Muligheden for at få dem realiseret kom med Berlin-murens fald i 1989, der åbnede for en mulig genforening af de to tysklande. I et fælles brev til det irske formandsskab i foråret 1990, skriver den franske præsident, Francois Mitterrand og den tyske kansler, Helmut Kohl, at det var nødvendigt at accellerere "den politiske konstruktion for de Tolvs Europa."

Frankrigs ambition havde (og har) hele tiden været en politisk og økonomisk union, der (igen) ville gøre Frankrig til en stormagt. Helmut Kohls var mest koncentreret om et genforenet Tyskland, og var villig til at ofre D-market på dette alter. En fælles valuta var langt fra noget, (vest)Tyskland efterspurgte. Tyskerne var særdeles tilfredse med deres D-mark, som de så som en garanti for landets økonomiske stabilitet.

Maastricht-traktaten om Den Europæiske Union

De danske EU-forbehold

• Dato: tirsdag den 18.05.1993
• Om: Danmarks tiltrædelse af Maastricht-traktaten suppleret med Edinburgh-afgørelsen
• Gyldige ja-stemmer: 1.930.391 - 56,7 % (af alle gyldige). 48,6 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 1.471.914 - 43,3 % (af alle gyldige). 37,0 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 85,6

Den 18. maj 1993 stemte danskerne for anden gang om Maastricht-traktaten. Denne gang var det Mastricht-traktaten suppleret med de fire forbehold. Den såkaldte Edinburgh-afgørelse var nu en del af traktaten.

Forbeholdene:

• Euroforbeholdet. Danmark skal ikke skifte kronen ud med euro. Hermed kan vi fortsat føre vores egen pengepolitik - valutakurs, rente mv. Vi har dog siden bundet os så fast til euroen, at vi i realiteten fører ECB's pengepolitik. Men vi har muligheden for at opskrive (revaluere), eller devaluere kronens kurs overfor euro'en. Eftersom den danske økonomi er bomstærk, er det pt. (2022) især en revaluering, der kunne være aktuel, og en sådan revaluering ville med ét slag gøre alle danskere rigere og f.eks. fjerne de negative renter i bankerne. Vores eksportvirksomheder ville få lidt hårdere konkurrence i EU, men deres konkurrenceevne vil ikke afgørende blive svækket.

• Forsvarsforbeholdet. Forbeholdet indebærer, at Danmark ikke deltager i EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik, når det drejer sig om forsvar og militære operationer.
EU's militære operationer omfatter f.eks. piratbekæmpelse ved Somalia, fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina og beskyttelse af flygtninge som følge af kampene i Darfur i Sudan.
De fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina var oprindelig et NATO-anliggende, som vi deltog i.
Civile EU-operationer kan vi godt deltage i.

• Retsforbeholdet. Med retsforbeholdet står Danmark udenfor EU's samarbejder om grænsekontrol, udlændingepolitik, politi, strafferet, civilret mv. - hvis det er overstatsligt.
Og det blev hele området med Lissabon-traktaten, der trådte i kraft den 1. december 2009.
Når det gælder visum, er Danmark dog fuldt med. Det er vi også i Schengensamarbejdet, der ophæver personkontrollen ved grænserne. Samarbejdet går tilbage til en aftale fra 1985, og det blev en del af EU-samarbejdet med Amsterdamtraktaten, der trådte i kraft den 1. maj 1999.

• Forbehold om unionsborgerskabet.
Forbeholdet blev indført for at forhindre, at unionsborgerskabet med tiden skulle erstatte det nationale statsborgerskab. Det er dog siden skrevet ind i traktatteksten, at unionsborgerskabet ikke erstatter de nationale, men alene er et supplement. Forbeholdet har derfor ikke længere den store relevans.

Amsterdam-traktaten

• Dato: torsdag den 28.05.1998
• Om: Danmarks tiltrædelse af Amsterdamtraktaten
• Gyldige ja-stemmer: 1.647.692 - 55,1% (af alle gyldige). 41,2 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer:1.342.595 - 44,9% (af alle gyldige). 33,6 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 74,8

Hovedformålet med Amsterdam-traktaten var at lette beslutningsproceduren ved bl.a. at fjerne kravet om enstemmighed i ministerrådet på en række områder. Beslutningerne skulle i stedet træffes med kvalificeret flertal. Det gælder f.eks. indenfor beskæftigelsespolitik, sundhed, ligestillng, det retlige samarbejde og udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Som noget nyt fik EU-Parlamentet fik nu ret til at godkende formanden for Kommissionen.

Traktaten trådte i kraft den 1. maj 1999.

Euroen

• Dato: torsdag 28.09.2000
• Om: Danmarks deltagelse i den fælles valuta, euroen
• Gyldige ja-stemmer: 1.620.353 - 46,8% (af alle gyldige). 40,2 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 1.842.814 - 53,2% (af alle gyldige). 46,1 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 86,6

Trods trusler og dystre spådomme om hvor galt det ville gå med Danmarks økonomi, hvis vi ikke erstattede kronen med euro, blev det et forholdsvis overbevisende nej på 53,2 procent til at afskaffe euro-forbeholdet.

Alle odds var eller med statsminister Poul Nyrup Rasmussen, da han udskrev folkeafstemningen den 9. marts 2000: meningsmålingerne spåede et stort ja, der var et stort flertal i Folketinget for et ja, de store aviser støttede et ja og selv Nationalbanken kastede sig ind i kampen for at smide kronen ud tii fordel for euro'en.

Men ligemeget hjalp det. Danskerne ville beholde den økonomiske suverænitet, de havde, og historien ironi er, at Danmark på stort set alle økonomiske parametre har klaret sig bedre end euro-landene.

Forfatningstraktaten

Danskerne skulle have stemt om EU's stort anlagte Forfatnings-traktat den 27. september 2005.

Forfatningstraktaten eller "Traktaten om en forfatning for den Europæiske Union" blev underskrevet af EU's stats- og regeringsledere den 29. oktober 2004 i Rom, og den skulle træde i kraft 1. november 2006. At forfatningen blev underskrevet i Rom viste også de historiske toner, der var slået an. Rom-traktaten var starten på EF/EØF fra 1957.

Ti lande havde planlagt folkeafstemninger om Forfatnings-traktaten, så europæerne med deres forventede ja'er kunne vise den folkelige opbakning til den europæiske idé.

Kun de spanske vælgere nåede at vise deres velvilje.

De franske vælgere gik til stemmeboksene den 29. maj 2005, og her det blev et nej.

1. juni 2005 skulle de hollandske (nederlandske) vælgere så demonstrere deres begejstring, men hele 61,6 procent stemte nej - kun 38,4 procent syntes Forfatnings-traktaten var en god ide.

Herefter var Forfatnings-traktaten død, og den danske afstemning var overflødig.

Men de to folkeafstemninger viste, at det ikke kun er danskerne, der er modstandere af mere union. Unionsskepsis'en i de andre lande er ligeså udbredt, hvis befolkningerne får muligheden for at vise den.

Patentdomstolen

• Dato: søndag 25.05.2014
• Om: Danmarks deltagelse i en fælles europæisk patentdomstol
• Gyldige ja-stemmer: 1.386.881 - 62,5% (af alle gyldige). 33,6 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 833.023 - 37,5% (af alle gyldige). 20,2 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 53,8

Patentdomstolen er en mellemstatslig aftale fra 2013, og Justitsministeriet vurderede, at der var tale om overdragelse af suverænitet efter grundlovens § 20, hvis Danmark gik med i denne domstol.

Da der ikke kunne mønstres et flertal på 5/6 i Folketinget (Enhedslisten og Dansk Folkeparti vat imod), var det nødvendigt med en folkeafstemning.

Patentdomstolen skal afgøre diverse sager, som opstår i forbindelse med det såkaldte enhedspatent (fælles europæisk patent), der gør det muligt at få patent i en række lande (25) på én gang i stedet for at skulle søge patent i ét land ad gangen.

Mindst 13 lande skal ratificere aftalen om Patentdomstolen, før den kan træde i kraft. Det er dog endnu ikke sket, selvom flere end 13 lande har ratificeret.

Retsforbeholdet

• Dato: torsdag 03.12.2015
• Om: Omdannelse af Danmarks retsforbehold til en tilvalgsordning
• Gyldige ja-stemmer: 1.375.862 - 46,9% (af alle gyldige). 33,1 % af alle stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 1.558.437 - 53,1% (af alle gyldige). 37,5 % af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 70,6
• Retsforbeholdet består.

Med retsforbeholdet står Danmark udenfor EU's samarbejder om grænsekontrol, udlændingepolitik, politi, strafferet, civilret mv. - hvis det er overstatsligt. Og det blev det med Lissabon-traktaten fra 2009.

Den direkte årsag til folkeafstemningen var netop, at det europæiske politisamarbejde (Europol) var blevet, eller ville blive i 2017, overstatsligt, og ja-partierne (Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF) fremmanede et billede af, at forbrydere fra andre EU-lande så frit kunne gå rundt i Jylland (Danmark), hvis vi stemte nej.

Efter nej'et har Danmark fundet en ordning, så vi kan udveksle oplysninger med Europol.

Teknisk set stemte vi om at omdanne retsforbeholdet til en såkaldt tilvalgsordning, der indebærer, at Danmark kunne tilslutte sig en rette nye retsakter - uden en ny folkeafstemning.

Forsvarsforbeholdet

• Dato: onsdag 01.06.2022
• Om: Afskaffelse af Danmarks forsvarsforbehold
• Gyldige ja-stemmer: 1.848.242 - 43,4 procent af samtlige stemmeberettigede.
• Gyldige nej-stemmer: 915.717 - 21,5 procent af alle stemmeberettigede.
• Stemmeprocent (gyldige i % af alle): 64,9
• Forsvarsforbeholdet blev afskaffet.

Med afskaffelsen af forsvarsforbeholdet kan Danmark være med i EU's militære operationer, men eftersom EU ikke har en hær, er det op til Folketinget at stille med soldater og/eller materiel til en evt. EU-operation.

Danmark har nu også stemmer i Ministerrådet på dette område, og kan hermed være med til at bestemme, hvad EU skal kaste sig ud i af militære eventyr.

Indtil videre har EU bl.a. deltaget i fredsbevarende operationer i Bosnien-Hercegovina, pirat-bekæmpelse ud for Somalis kyst, beskyttelse af flygtninge som følge af krisen i Darfur (Sudan).